Krigssejlerne
Nexus producerede i samarbejde med Cicerone ApS en serie i 3 dele om de danske søfolk, som sejlede i allieret tjeneste under 2. verdenskrig. Serien er en co-produktion mellem Cicerone Aps og Nexus Kommunikation A/S for DR Undervisning, 2006.
Tilrettelæggelse: Anette Frydenberg. Producent: Ebbe Kyrø. Redaktion: Claes Benthien, Ulrik Brandt. Fotograf: Ebbe Kyrø
850 danske søfolk døde i kampen mod nazisme og fascisme. Dokumentarserie om de modige søfolk og deres mærkelige skæbner med enestående klip fra DRs historiske arkiver.
Da Danmark blev besat af Tyskland under Anden Verdenskrig strandede over 6.000 danske søfolk i udlandet. Nogle få tog hjem, men langt de fleste af valgte at sejle for de allierede. Under frygtelige forhold kæmpede de sig vej over verdenshavene med livet som indsats. 850 danske søfolk kom ikke hjem igen. Krigssejlernes mod var et af de meget vigtige danske bidrag til den allierede sejr i krigen. Alligevel fik de overlevende ikke nogen anerkendelse, da de kom hjem. De kæmpede, de overlevede – og blev glemt.
Krigssejlerne er en dokumentarserie om de modige søfolk og deres mærkelige skæbner. Den bygger på interviews med nogle af dem, der var med og på enestående klip fra DRs historiske arkiver.
Første del: Krigssejlerne – At vælge side Da Danmark blev besat af Tyskland i april 1940 fik de danske søfolk ordre hjemmefra til at søge neutral havn. Men de fleste valgte at blive ude og sejle i allieret tjeneste – og det på et tidspunkt, hvor ingen kunne vide, hvem der ville vinde krigen.
Erik Albertsen, Erik Egebak og G. Sandemann Rasmussen var med på havene den gang. De fortæller om, hvordan de som ganske unge drenge valgte at tage hyre på skibe, der sejlede for de allierede. Det var en beslutning, der havde vidtrækkende konsekvenser. De genså først deres familie efter krigens ophør og oplevede dens gru på nærmeste hold.
Sandemann Rasmussen blev vidne til de panikslagne flygtningestrømme, der skyllede ind over Frankrig efter den tyske besættelse af Holland, Belgien og Luxembourg. J. P. Sørensen var i brændpunktet, da de engelske styrker blev evakueret fra Dunkirk, og Erik Kragelund oplevede Blitzen under Slaget om England.
Anden del: Krigssejlerne – Krigen som hverdag Under Anden Verdenskrig sejlede 6.300 søfolk i allieret tjeneste. Sammen med tusindvis af udenlandske søfolk fragtede de forsyninger for de allierede. Uden disse forsyninger kunne Aksemagterne – Tyskland, Italien og Japan – ikke besejres.
Af sikkerhedsgrunde sejlede skibene i konvoj. Alligevel endte sejladsen dramatisk for mange. J. P. Sørensen måtte springe i havet, da hans skib blev torpederet midt i Atlanterhavet. Bruno Hansen overlevede tre døgn i en redningsbåd. Den farligste konvojrute var ruten til Murmansk. Gik man i vandet her, var der 60 sekunder at leve i. Erik Kragelund tog Murmansk-ruten flere gange.
Den danske samarbejdspolitik med tyskerne fik konsekvenser for de danske krigssejlere. I de første år af krigen blev de mødt med mistro i udlandet. Sandemann Rasmussen blev interneret i en fangelejr uden for London og kom i barsk forhør.
Edmund B. Petersen strandede i Leningrad efter den tyske invasion af Sovjetunionen. Han blev sendt til Sibirien, hvor han havnede i en af dødslejrene.
Tredje del: Krigssejlerne – Det brudte løfte Danske søfolk var de første danskere, der blev inddraget i krigen. Allerede inden besættelsen af Danmark i 1940 blev danske handelsskibe sænket af tyske ubåde.360 søfolk omkom. Dengang lovede statsminister Thorvald Stauning, at søfolkenes indsats ikke ville blive glemt. Men det gik anderledes. For krigssejlerne stod i mange år i skyggen af modstandsbevægelsen, hvis opsigtsvækkende bedrifter sikrede eftermælet. Men nogle af de vigtigste danske bidrag til den allierede sejr blev ydet af krigssejlerne.
Over 800 danske søfolk deltog i landgangen i Normandiet på D-dag i juni 1944. Hver tiende omkom. J.P. Sørensen og Erik Egebak overlevede. Her fortæller de om de frygtelige oplevelser på strandene i Normandiet. Men hjemkomsten til Danmark blev anderledes end forventet. Der var ingen officiel dansk anerkendelse af krigssejlernes indsats. Der skulle gå hele 60 år, før Staunings løfte indfriet.
