Kunstprogrammet REFLEX 16 er performancen GHOST TENT af Molly Haslund – en erindringscollage af ikke-synlige rum i Dragør.
Performancen blev opført i Dragør den 19. og 20. november 2016 og er baseret på en skitse af badeetablissementet “Dragør Strandbad”, som arkitekten Arne Jacobsen tegnede i 1932. Badeetablissementet blev opført året efter og revet ned af lokale under 2. verdenskrig i 1944. Det færdige byggeri afveg fra skitsen bla. blev tårnet og administrationsbygningen flyttet længere mod stranden. Performancen blev opført i området, hvor det oprindelige badeetablissement lå.
Filmen er optaget og redigeret af Ebbe Kyrø, Nexus Kommunikation A/S i samarbejde med Molly Haslund og Annette Lindroos.